28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
I onsdags tabte Tuse IF hele 5-0 mod Allerød FK i Sjællandsserien. Lørdag var Tuse i aktion igen, denne gang mod BSF, men heller ikke denne gang, gik det godt for Tuse.

Første halvleg var tæt på at ende uden en eneste scoring, men i 41. minut bragte BSFs Emil Tidemand hjemmeholdet foran 1-0.

Efter pausen udbyggede hjemmeholdet føringen til 2-0, da Andreas Haugaard assisteret af Daniel Stubberup scorede et minut inde i 2. halvleg.

Tuse fik ikke rettet op på stillingen og i 72. minut sendte Rasmus Brøns den i Tuse nettet til 3-0.

Selvom det havde været en flot sejr for BSF at stoppe der, så gjorde Rasmus Brøns det til 4-0, med blot et par minutter tilbage af kampen.

Dermed måtte Tuse IF se endnu et nederlag i øjnene. Heldigvis for Tuse, så får nederlaget ingen konsekvenser for klubbens placeringer i rækkerne, som også næste sæson hedder Sjællandsserien.