Læserbrev: Om skolevæsenet og dets konkurrenter

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen

I går godkendte landets folkeskolelærere nødtvunget deres overenskomst for de næste tre år. De havde intet andet reelt valg.

Nu er det så Holbæk Kommunalbestyrelses opgave at standse flugten fra kommunens folkeskoler til de lokale privatskoler -en flugt som er mere end ti procentpoints større i vores kommune end i landets øvrige kommuner. Og selv den bedste politiske indsats kan tidligst få virkning fra skoleåret 2020, så det haster.

Derfor bør søgelyset nu rettes på to politiske udvalg – skoleudvalget og projektudvalget for decentralisering og afbureaukratisering, når de lægger budget de næste måneder.
Det første udvalg, skoleudvalget, skal argumentere for en betydelig styrkelse af skolevæsenets økonomi. Det er mit skøn, at der skal tilføres skoleområdet mere end 10%.
Det andet udvalg skal analysere og udpege, hvor – så at sige – de resterende millioner kan trækkes ud af kommunens egen administration – på længere sigt af administrationen for alle de kommunale områder, men lige nu af skolevæsenet.

Her må man indse, at metoden, der kan frigøre tilstrækkelige summer, er at decentralisere skolevæsenet, startende med at nedlægge de fire skoledistrikter og genoprette selvstændige skoler med eget budget, egen ledelse og egen bestyrelse. Først da vil folkeskolen kunne konkurrere med privatskolerne, som har fået ekstremt favorable vilkår de senere år.
Det vil naturligvis give en vis uro i den første tid i den gode sags tjeneste, men kun at tilføre flere økonomiske midler løser ikke skolevæsenets konkurrenceproblemer. Der skal nærhed og fuld beslutningskraft ud til alle folkeskoler.

I det kommende politiske arbejde vil det være en stor styrke for begge udvalg, at de arbejder tæt sammen fra starten, idet begge udvalg vil være stærkt afhængige af den viden, som de får fra kommunens administration.
Det vil desuden være vigtigt, at begge udvalg får viden fra kilder så tæt på praksis som muligt. Det kan for eksempel gøres ved, at udvalgene har medarbejdere fra skolerne med i udvalgsmøderne på væsentlige spørgsmål og ikke må nøjes med direktørernes forståelse af spørgsmålene. Det virker stærkt forsinkende på den politiske sagsbehandling, at direktørerne skal fungere som go-between mellem den faglige ekspertise og det politiske niveau.
Endelig må udvalgene ikke være blinde for, at de ved at gøre som ovenfor beskrevet i realiteten sætter administrationen til at save i den gren, som den selv sidder på. Decentralisering og afbureaukratisering vil koste stillinger i den centrale administration. Det kan ikke være anderledes.

Og så skal politikerne på Christiansborg råbes op til at genoverveje det skævvredne forhold mellem folkets skole og privatskolerne. Men det kan Holbæk Kommunes skolevæsen ikke vente på.
Det kunne være interessant at høre, hvad skoleudvalgets nye formand har af visioner for folkeskolen i Holbæk Kommune.

Bent Brandt
Ahlgade 58B
Holbæk

Skriv et svar