Knallertkører stak af fra uheld – cyklist bragt til sygehuset

Foto: Rigspolitiet.

Kort før klokken 22 onsdag aften skete der et færdselsuheld på Nygade i Holbæk.

Uheldet skete, da en knallert kørte ind på Nygade via en gyde mellem sportsforretningen og optikeren og her ramte en 20-årig kvinde fra Holbæk, som kom cyklende.

Den kvindelige cyklist fik nogle knubs ved uheldet og blev bragt til sygehus.

Knallertkøreren smed knallerten på stedet og stak i løb mod stationen.

Det viste sig, at knallerten var stjålet og det lykkedes ikke politiet, at få fat i føreren af knallerten.

Skriv et svar