19. april 2024

Politiet advarer mod at købe ulovlige knive på nettet. De er ellers nemme at finde og koster næsten igenting. Her er et billede fra ehandelsportalen AliExpress. (Foto: AliExpress).

Politiet advarer mod at købe ulovlige knive på nettet. De er ellers nemme at finde og koster næsten ingenting. Her er et eksempel på en ulovlig halskniv fra ehandelsportalen AliExpress. (Foto: AliExpress).
De er seje, flotte og ser drabelige ud. På populære e-handelssteder som Wish, AliExpress og Banggood og Amazon kan de købes for næsten ingen penge – knive, som efter dansk lov er ulovlige at indføre, eje og bære.

Politiet har over hele landet sigtet flere mennesker, for at importere de ulovlige knive. Også Midt- og Vestsjællands Politi har haft flere sager.

I år har Midt- og Vestsjællands Politi indtil nu haft 89 sager med halsknive, 1 sag med kastekniv, 4 sager med kreditkortkniv og 45 sager med springknive.

Knivende kan erhverves til priser fra gratis mod betaling af forsendelse ca. 14 kroner, til et par hundrede kroner alt efter knivens type og størrelse. Men mange af knivende ligger i et prisleje på under 80 kroner, det viser en hurtig gennemgang af to af de populære ehandelssider, Wish og AliExpress, hvor køberen får tilsendt knivende med posten fra Kina.

Skat opfanger en del af disse forsendelser bl.a. i lufthavnen, og det fører til kontakt til modtagerne af pakkerne, og hvis de indeholder ulovlige knive, så ender det altså med, at politiet sigter modtageren for overtrædelse af våbenloven.

– Vi tror på, at mange unge ikke lige tænker over, at de overtræder våbenloven, når de bestiller knive fra udlandet via internettet. Vi skal på det kraftigste advare imod det, da det er ulovligt, og så er det ærgerligt at få en plet på straffeattesten, siger politikommissær Peter G. Kirkegaard.