29. marts 2024

Sine Agerholm. Foto: Rolf Larsen.

Sine Agerholm. Foto: Rolf Larsen.
Sine Agerholm, der ved det seneste kommunalvalg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Lokallisten forlader nu kommunalbestyrelsen.

Årsagen til Sine Agerholms farvel er, at hun har fået nyt arbejde og flytter fra kommunen.

Sine Agerholms ønske om at forlade kommunalbestyrelsen vil officielt blive behandlet på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde – samme møde, hvor også tidligere borgmester Søren Kjærsgaards ønske om at udtræde af kommunalbestyrelsen efter han har fået nyt arbejde som udviklingschef i Sparekassen Sjælland-Fyn, skal behandles.

I stedet for Sine Agerholm indtræder 1. suppleant Finn Martensen (L) i kommunalbestyrelsen pr. 1. juni.

Finn Martensen og Sine Agerholm Foto: Rolf Larsen.

Når Sine Agerholm forlader kommunalbestyrelsen udtræder hun samtid af Økonomiudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derfor rokerer Lokallisten også rundt på medlemsskaber af udvalg så Finn Martensen indtræde som medlem af Økonomiudvalget, Susanne Utoft Christiansen udtræder som medlem af Arbejdsgruppen vedr. udviklingen af havnen i Holbæk by for i stedet at indtræde i Udvalget for Børn og Skole og Finn Martensen indtræder så i Arbejdsgruppen vedr. udviklingen af havnen i Holbæk by. Det forventes blot at være en formsag at vedtage ændringerne ved Kommunalbestyrelsesmødet.

Sine Agerholm forlod før kommunalvalget Socialdemokraterne og dannede, bl.a. sammen med Finn Martensen, Lokallisten -for hele Holbæk Kommune.