19. april 2024

(Privatfoto)

(Privatfoto)

Flere partier i Folketinget kræver nu svar efter en ekspert har kritiseret Holbæk Kommune for flere fejl i forbindelse med Kundbypigen. Det skriver dr.dk.

Blandt dem, der ønsker svar er Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard. Til dr.dk siger hun:

– Når man har kommuner, der ikke lever op til lovgivningen, så er det meget alvorligt. Derfor skal vi ansvarliggøre dem, der har det overordnede ansvar.

Hun mener, at det kunne have haft tragiske konsekvenser for mange mennesker, hvis Kundbypigen havde haft held med sine terrorplaner og hun mener derfor, at det er dybt beklageligt, at Holbæk Kommune ikke har levet op til sit ansvar.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mener også, at der er behov for at få afdækket sagen nærmere:

– Det beskrevne forløb lyder meget bekymrende, og jeg vil derfor bede Holbæk Kommune om en redegørelse om sagen, siger hun i et skriftligt svar til dr.dk.

Læs også: Ekspert kritiserer kommunen: De svigtede kundby-pigen