Fremmed mand stillede spørgsmål om sex til teenagepige

Foto: Politi.dk
I går klokken 7.46 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en 16-årig pige fra Svinninge var blevet antastet på Holbæk Station af en mand, som havde stillet hende spørgsmål med et seksuelt indhold.

Manden gjorde ikke yderligere og forsvandt i området.

Den 16-årige kontaktede sin familie, som så anmeldte forholdet til politiet, som kørte til stedet og forgæves ledte efter manden. Han blev beskrevet som værende dansk af udseende, 40-50 år, ca 170 cm høj, almindelig af bygning og kronraget/skaldet. Han var iført sort jakke, grå og stor sweater samt blå cowboybukser.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar