29. marts 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man søndag aften klokken 22.35 modtog en henvendelse om, at en ung kvinde stod på perronkanten på stationen i Svinninge, måske fordi hun ville gøre skade på sig selv, når et tog ankom til stationen.

Politiet kontaktede togstyringscentralen og fortalte om situationen, ligesom en patrulje blev sendt til stedet, hvor der efter en kort løbetur blev skabt kontakt til en 16-årig pige fra Svinninge, som i nedtrykt tilstand var gået fra den institution, hvor hun boede.

Politiet fik hende overtalt til at modtage den fornødne hjælp og afleverede hende efterfølgende på en psykiatrisk skadestue til undersøgelse og eventuel hjælp.