29. marts 2024

Tidligere borgmester i Slagelse, Stén Knuth, indstilles som Venstres ny folketingskandidat i Holbækkredsen.

Tidligere borgmester i Slagelse, Stén Knuth, indstilles som Venstres ny folketingskandidat i Holbækkredsen.
Som vi skrev i går, så har Venstres folketingskandidat i Holbækkredsen, Benedikte Ask Skotte besluttet at trække sig og derfor skal der nu findes en ny kandidat.

I Venstre er Kredsbestyrelsen, vælgerforeningen og byrådsgruppen for Venstre i Holbæk Kommune blevet enige om, at indstille Slagelses tidligere borgmester, Stén Knuth, som ny folketingskandidat for Venstre i Holbækkredsen.

Formelt er det medlemmer af Venstres vælgerforening i Holbæk Kommune, der skal vælge den nye kandidat og det vil ske på et opstillingsmøde mandag den 7. maj.