29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Søndag aften klokken 20.45 kontaktede en 31-årig kvinde fra Holbæk politiet og fortalte, at hun under en aftenlur pludselig var vågnet, fordi en fremmed mand stod i hendes stue.

Manden, der hurtigt forsvandt fra stedet og formentlig ikke havde stjålet noget, blev beskrevet som: mand, ca. 170 cm høj, iført mørkt tøj, lang frakke, medbringende en lille og rødlig rygsæk af mærket Fjällräven.

Politiet ledte forgæves efter manden, der formentlig var kommet ind via en ulåst dør i kvindens hjem.