Læserbrev: Resultater der tæller

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Resultater der tæller:

Det er med optimisme, at jeg i dag kan læse, at Holbæk kommunes likviditet pr. 1.2.18 er 12 millioner bedre end forventet. Dette betyder, at Holbæk kommune nu er ude af indenrigsministeriets søgelys, da der nu er en likviditet på over 1000 kr. Pr. Indbygger i kommunen.

Vi er ikke i mål endnu, men vi er på rette vej, og det er vigtigt at understrege, at den retning vi nu er på vej i, blev sat med Venstre bag roret. Der blev truffet mange svære beslutninger, beslutninger som kunne mærkes i hele organisationen og ude hos borgerne i kommunen. Men der er igennem nye økonomi styringsredskaber samt fokus på de områder som er særligt udsatte, sat en retning, som nu viser resultater. Den retning og de resultater er med til at bære vores kommune videre i rette spor, og dermed også sikre, at det fremadrettet bliver muligt at tænke langsigtet og ikke mindst prioritere de af vores velfærdsområder, som er og fortsat vil være under pres.

Med venlig hilsen
Camilla Hove Lund, medlem af kommunalbestyrelsen (V)

Med Venlig hilsen

Camilla Hove Lund

Medlem af Kommunalbestyrelsen (V)

Skriv et svar