To bilister på sygehuset efter uheld

Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

I går eftermiddag skete der et færdselsuheld i Stestrup.

Uheldet skete kort før klokken 13.30 da en bil, ført af en 52-årig mand fra Ringsted, kom kørende mod nord ad Stestrupvej og ville fortsætte lige over krydset Stestrupvej/Hvalsøvej. En anden bil, der blev ført af en 56-årig kvinde fra Sorø kørte ad Hvalsøvej mod vest og ville fortsætte ligeud i krydset. Den 52-årige overholdt ikke sin vigepligt og de to biler kørte sammen.

Begge parter blev kørt til kontrol på sygehus. Ud fra politiets oplysninger er ingen kommet til skade.

Skriv et svar