Røveri mod Dagli’Brugsen i St. Merløse

Foto: Google Streetview

Klokken 20.00 i aftes blev Dagli’ Brugsen i St. Merløse udsat for røveri.

To mænd kom ind i forretningen hvor de truede personalet med en kniv og et baseballbat til at udlevere penge. Herefter stak røverne af via en bagdør.

Politiet søgte efter gerningsmændene forskellige steder i nabolaget uden held.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, 165-170 cm høj, kraftig af bygning, talte dansk med accent. Iført grøn hue med hvid påskrift, grå bandana, mørk jakke med hvid kant forneden og hvidt mærke i nakken, mørke handsker med rødt mønster på håndryggen, mørke bukser og sko. Pgl. var bevæbnet med en brødkniv.

B: Mand, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkeblå jakke med pelskrave, mørk maskering, røde handsker, grå joggingbukser med mørk stribe og mørke sko. Bevæbnet med aluminiumsbat.

Politiet er meget interesserede i at høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til røveriet, evt. har set mistænkelige biler eller andet i området omkring gerningstidspunktet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar