Kvinde sigtet for tyveri af hjertestartere

En hjertestarter kan redde liv – men en 49-årig kvinde er nu sigtet for at have stjålet fire hjertestartere. Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 49-årig kvinde er blevet sigtet for tyveri af ikke færre end fire hjertestartere.

Søndag morgen kort før klokken syv fik politiet en anmeldelse om, at en hjertestarter, som sad ved Jyske Bank i Bysøstræde var blevet stjålet.

Efterforksningen bragte politiet til en adresse i Holbæk godt ti timer senere og her anholdt politiet en 49-årig kvinde, som sigtet for tyveri af tyveri af fire hjertestartere, der er stjålet i juli, august 2017, januar og februar 2018.

Politiet fandt frem til to af de stjålne hjertestartere. Den 49-årige blev løsladt efter afhøring. Sagen vil senere blive behandlet i retten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar