29. marts 2024

Hørby Kirke. Foto: Local Media.

Hørby Kirke. Foto: Local Media.

Skuespilleren Ole Thestrup blev i dag bisat fra Hørby Kirke.

Udover familie og venner, så var mange lokale Tuse Næs-borgere mødt op, for at tage afsked med den folkekære skuespiller og ikke mindst, en af deres egne.

Også flere af Thestrups kollegaer havde fundet vejen til Hørby, blandt dem skuespillerne Preben Kristensen, Waage Sandø og Anette Støvelbæk.

Sognepræst Mikkel Vale talte om Ole Thestrup, om hans tilknytning til Tuse Næs og selvfølgelig også om de dæmoner, som har plaget ham i hans liv, om problemerne med alkoholen og hvad det førte med sig.

Blandt salmerne var “Se, nu stiger solen af havets skød”, “Sorrig og glæde de vandre til hobe” og Bob Dylans “Death is not the End”, en passende afsked med en mand, der selv elskede Bob Dylan.

Ole Thestrup tabte kampen mod lungekræften natten til fredag d. 2. februar. Han blev 69 år. Han efterlod sig sin hustru Hanne Marie Thestrup og tre døtre.