Kvinde frastjålet sine penge i toget

Foto: Politi.dk
Torsdag eftermiddag blev en 65-årig kvinde fra Hørve udsat for tyveri, da hun sad i toget mellem Holbæk og Hørve.

Inden hun stod på toget, havde kvinden hævet penge i en automat i Holbæk og det er muligt, at gerningsmændene havde set det. I alt fald stjal to personer kvindens taske, hvorefter de forsvandt på Gislinge station.

Kvinden så tyveriet og råbte op og politiet blev tilkaldt. Men det lykkedes ikke politiet at finde frem til de to gerningsmænd.

Tyvene beskrives som: Unge mænd, 16-18 år, spinkle af bygning, iført mørkt tøj og kasket med halstørklæde for munden og hætte over hovedet.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar