29. marts 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Arkivfoto: Michael Johannessen.
I Jyderup og Mørkøv var der tøndeslagning lørdag, men der er fortsat mulighed for at slå katten af tønden og vise sin fine udklædning frem mange andre steder i vores område.

Holbaekonline.dk har fundet en række fastelavnsarrangementer, men kender du til et, som ikke er med på listen, så skriv det gerne i kommentarfeltet under artiklen.

Søndag d. 11. februar:
Føtex, Smedelundsgade, Holbæk, kl. 11.00.
Der er tre tønder og præmier for bedste udklædning. Fastelavnsboller og frugt til børnene og te eller kaffe til de voksne. Arrangementet foregår indendørs.

Meny, Smedelundsgade, Holbæk, kl. 11.00
Tre fastelavstønder. Opdeling i aldersgrupperne 0 – 3 år, 4 – 7 år og 8 – 12 år.

Orø Hallen, Orø, kl. 12.00
Den traditionsrige fastelavn på Orø i Hallen. Inden festen i hallen, er der mulighed for at deltage i fastelavnsgudstjenesten i Orø Kirke kl.10 med efterfølgende fastelavnsboller, saftevand og kaffe.

Kundby Forsamlingshus, kl. 12.00
Der skal findes kattekonger og -dronninger og der er præmie for bedste udklædning.
Mulighed for at deltage i fastelavnsgudstjeneste i kirken kl. 10.30 med spillemandsorkestret Blandede Bolcher.

Gislinge Hallen, Kl. 13.00
Gislinge Boldklub og Gislinge Lauget afholder igen fastelavnsfest.

Tveje-Merløse Kirke, Kl. 13.00
Fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning, fastelavnsboller, kakao og slikposer.

IsRosen, Holbæk kl. 14.00
Kårer kattedronning, kattekonge og bedst udklædte.

Vipperød Sognegård, Asmindrupvej 52, Kl. 14.00
Festligt fastelavnsarrangement i Sognegården begynder med gudstjeneste for hele familien og fortsætter med tøndeslagning for alle aldersgrupper.

Mandag d. 12. februar:
Skibet Emma, Holbæk.
Fastelavnsfest på Skibet Emma på Holbæk Havn, kl. 13.30
Underholdnign ved Pippi (Holbæk Dramatiske Klub).
Gratis adgang.