28. marts 2024

Foto: Morten Sundgaard
Tirsdag aften havde AP Ejendomme inviteret til informationsmøde i kantinen hos Sparekassen Fyn/Sjælland om det kommende højhusbyggeri på Holbæk Havn.

Man havde på forhånd haft en god ide om at møde ville vække interesse, men mødedeltagelsen endte med at gå over alt forventning. Kantinen var propfyldt, og der måtte hentes ekstra stole. Omtrent 200 borgere deltog, heriblandt Borgmester, Christina K Hansen.

Peter Olson fra AP ejendomme lagde ud, og fortalte kort om firmaet der har opført mange boliger i både Aarhus og København. De har også projekter i byer som Horsens og Silkeborg, og nu meget snart også Holbæk, hvis alt går planmæssigt.

Sådan forestiller AP Ejendomme og arkitekterne sig højhuset. Illustration: Juel | Frost Arkitekter

Herefter var det arkitekt Flemming Frost, fra Juul og Frost arkitekter, der fik ordet.

Han fortalte om højhusprojektet, som arkitektfirmaet er nået rigtig langt i planerne med. Det betød også at der under præsentationen kunne fremvises illustrationer af højhuset som det, i hovedtræk, kommer til at tage sig ud, når det efter planen skal stå færdigt slut september 2019.

Højhuset bliver 17 etager højt og kommer til at rumme 61 lejligheder i alt. Om der bliver tale om leje eller ejerlejligheder, er endnu ikke besluttet.

Højhusets opføres på Isefjords Alle 13. Byggegrunden er over 3000 m2 stor, men højhusets grundplan bliver kun på 445 m2. Det betyder at der bliver god luft omkring bygningen.
På den resterende del af grunden laves et udendørs opholdsrum med bænke, beplantning ol.

Der etableres p-kælder med 61 p-pladser. Ydermere kommer der 22 p-pladser ved siden af højhuset, ligesom der gøres plads til 122 cykler.

Foto: Morten Sundgaard

I modsætning til tidligere møder om andre byggeprojekter i Holbæk, så var der denne gang ingen nævneværdige indvendinger mod højden på byggeriet.

Hovedparten af spørgsmålene havde relation til selve byggefasen.

Én ville vide hvor skurbyen bliver placeret. En anden ville høre om der under arbejdet bliver spærret for gennemgang langs Krags Brygge, mens flere naboer var bekymret for kommende støjgener og spurgte ind til det.

Mange af disse spørgsmål kunne der ikke svares på her og nu, men naboerne blev lovet af de nok skal blive godt informeret, efterhånden som byggestarten nærmer sig.

This slideshow requires JavaScript.

4 thoughts on “Informationsmøde om højhus blev et tilløbsstykke

  1. Det gør jo hverken fra eller til! Holbæk havnefront er jo allerede ødelagt!

  2. Jeg går ofte nede på havnen, mest for at tage fotos og syntes at disse blokke der hvor den gl fragt havn var minder mig om huse i det gl DDR.

    Det pynter jo heller ikke at der liger skibsvrag

  3. Endnu et fyrtårn på vej til Holbæk, som viser, at Holbæk er på vej til at blive Vestsjællands “Hovedstad”.

  4. Det er virkelig en blåstempling af Holbæk by at et stort pensionsselskab vælger at investere i byudvikling netop her. De kunne have valgt mange andre steder i Danmark og bygger i øvrigt sjældent uden for København og Aarhus. Det lover godt for Holbæks fremtid. Jeg hilste personligt på AP Ejendommes direktør Peter Olsson efter infomødet om højhuset, og han bekræftede at AP Ejendomme er meget interesserede i at være med til at byudvikle det store område ved Holbæk Have.

Comments are closed.