18. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.

Den 27-årige mand, som mandag aften var genstand for en større eftersøgning i fjorden omring Orø er blevet fundet.

Manden var mandag morgen sejlet ud på andejagt, men da han ikke kom hjem som aftalt blev han meldt savnet. Ved 19-tiden blev der iværksat en større eftersøgning med helikopter og gummibåde.

I løbet af aftenen koncentreredes eftersøgningen omkring Orø og omkring kl. 00.30 blev den 27-årige fundet og fløjet til Rigshospitalet. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, der tirsdag morgen endnu ikke kendte den 27-åriges tilstand.

Læs også: Eftersøgning på fjorden – 27-årig jæger savnes – med fotos og video.