29. marts 2024

Foto: Michael Johannessen

Foto: Michael Johannessen
Søndag blev der afholdt DM i Cykelcross i Holbæk – og favoritterne levede op til forventningerne.

Løbet blev afviklet i forskellige klasser for unge, motionister og elite. Ruten var ca 2,900 meter og gik gennem område omkring Absalonskolen.

Hos kvindernes elite vandt Malene Degn, som var urørlig og genvandt sit danske mesterskab fra sidste år. På forhånd lignede det en spændende duel mellem Malene Degn og Caroline Bohé. De to fulgtes ad i begyndelsen, men som løbet skred frem trak Degn mere og mere fra og vandt til sidst fortjent guld. Bohé vandt ligeså fortjent sølv og Kristina Thrane imponerede med en flot tredjeplads.

Hos herrernes elite vandt Sebastian Fini, der i første del af løbet havde selskab af Kenneth Hansen, der har været alt dominerende i årets CeramicSpeed Cross Cup og har tre danske mesterskaber bag sig. Men Sebastian Fini sluttede til guld og Kenneth Hansen hentede sølv hjem. Noget overraskende lykkedes det Niels Bech Rasmussen, at køre i mål til bronze.

Alle resultatet fra søndagens DM i cykelcross kan ses her.

This slideshow requires JavaScript.