Hærværk mod solcenter

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk.

Fredag aften klokken 19.45 fik Vestsjællands Brandvæsen en melding om, at der skulle være brand i solcentret Clubtan på hjørnet af Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk.

Ifølge anmeldelsen var der røg i solcentret. Men da brandvæsnet ankomst var der hverken ild eller røg på stedet.

Det viste sig, at der i stedet var tale om hærværk. Ukendte gerningmænd havde tømt en 2 kg. pulverslukker i lokalet.

Politiet lukkede derfor solcentret og skadeservice blev tilkaldt til oprydning.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar