28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 19-årig kvinde fra Jyderup handlede hurtigt, da hun fredag formiddag havde været impliceret i et færdselsuheld på Skovvejen ved Nr. Jernløse.

Uheldet var sket kort efter klokken 10, da den 19-årige kom kørende mod øst. Ved en sammenfletning blev hun overhalet af en mand kørende i en ældre, mørk personbil muligt af mærket VW Passat. Den bagfra kommende bilist overhalede ind over en spærreflade og påkørte venstre sidespejl på kvindens bil, så der opstod en mindre skade på sidespejlet.

Begge parter standsede kort efter for at tale sammen, men den mandlige bilist ønskede ikke at medvirke til udveksling af forsikringsoplysninger og stak af fra stedet. Men den 19-årige kvinde var hurtig nok til at tage et billede af bilen og dens nummerplade. Politiet forsøger nu at få flugtbilisten identificeret for at få klarlagt årsagen til at denne ikke opfyldte sine forpligtelse i følge færdselsloven.