28. marts 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
En 80-årig mand fra Nykøbing Sj. fik onsdag formiddag inddraget sit kørekort af politiet efter meget usikker køretur.

Den ældre bilist var set på Holbæk Motorvejen og senere på motortrafikvejen på Rute 21 hvor han kørte meget usikkert og til tider med høj fart, hvorunder autoværnet blev påkørt et par gange.

Det lykkedes et par borgere at få standset den 80-åriges bil og tilkaldt politiet.

Det viste sig, at den 80-årige ikke var påvirket af noget, men han virkede alderssvækket og muligt dement på politifolkene, der kørte ham hjem og inddrog hans kørekort.