20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet måtte omkring kl. 22.15 i aftes en tur til Hasselvænget i Holbæk hvor en 32-årig mandlig beboer løb skrigende rundt i opgangen i beboelsesejendommen.

Manden havde også kastet noget af sit indbo ud ad vinduerne.

Det lykkedes politiet at få kontakt til den 32-årige, som blev talt til ro og det blev skønnet at manden kunne klare sig selv.

Men der gik ikke længe, så fik politiet igen flere henvendelser om den 32-årige, som igen skabte utryghed i opgangen.

Da politiet igen ankom fik de kontakt til de øvrige beboere, hvoraf en 35-årig mand var blevet nikket en skalle af den 32-årige, som politiet ikke umiddelbart kunne finde.

Men klokken 00.30 lykkedes det politiet at finde den 32-årige, som opholdt sig i sin lejlighed. Han blev anholdt og sigtet for vold samt hærværk, da han havde knust flere ruder i ejendommen, bl.a. ved at kaste en cykel mod indgangspartiet.

Den 32-årige var onsdag formiddag fortsat i politiets varetægt, mens man vurderede hvad der skulle ske med ham.