Der kommer ingen færdigstegte Jensen-bøffer hjem til holbækkerne

Holbækkerne må fortsat bevæge sig ned på havnen, hvis de vil have bøf fra Jensens Bøfhus. Foto: Rolf Larsen
Restaurantkæden Jensens Bøfhus offentliggjorde i dag sit seneste tiltag – levering af færdigstegte bøffer direkte hjem til spisebordet via portalen Just-Eat. Men der er ingen levering i Holbæk.

– Vi arbejder hele tiden på nye muligheder for at udvide vores koncept og udfordre markedet – også i forhold til Take Away, som danskerne i den grad har taget til sig. Via samarbejdet med Just Eat er vi nu i stand til at honorere den efterspørgsel vi i stigende grad bliver mødt med fra mange af vores gæster – nemlig at de meget gerne vil have mulighed for at få deres favorit-bøf leveret direkte til døren, siger Line Falcke fra Jensens Bøfhus.

Men inden eventuelle bøf-hungrende holbækkere glæder sig for meget over initiativet, så må vi desværre komme med en skuffelse; For udbringningen sker kun i byerne Aarhus, Greve, Hillerød, København, Odense og Aalborg.

Holbækkerne må altså fortsat bevæge sig ned på restauranten på havnen, hvis de ønsker at spise en af kædens bøffer.

Skriv et svar