Casper blev efterlyst efter julefrokost – nu er han fundet i god behold

Dykkere ledte efter 36-årige Casper i havnebassinet. Foto: Michael Johannessen.
Den 36-årige Casper Lyngbo Rasmussen, der søndag aften blev efterlyst af politiet efter at han ikke var blevet set siden tidligt søndag morgen er fundet i god behold.

Politiet modtog kort før klokken 17 en efterlysning af den 36-årige Casper, som på daværende tidspunkt havde været forsvundet i ca. 12 timer efter han havde forladt Soho på havnen i Holbæk.

Netop stedets placering fik politiet til at søge efter ham i havnebassinet ved hjælp af drone og dykkere.

Søndag aften udsendte politiet så en efterlysning med foto af den 36-årige.

Men nu oplyser politiet så, at han er fundet i god behold og er blevet genforenet med familien.

Skriv et svar