29. marts 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Arkivfoto: Michael Johannessen.
I dag udsendte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet den årlige ghettolisten – listen over udsatte boligområder Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst 3 af 5 kriterier, der handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, kriminalitetesniveau, uddannelsesniveau og indkomst

På listen figurerer Agervang i Holbæk fortsat som ghetto. Det er det eneste område i Holbæk Kommune med ghetto-stemplet.

Ghettodefinition
I definitionen af et ghettoområde indgår nedenstående 5 kriterier, hvoraf mindst tre skal være opfyldt, for at der er tale om et ghettoområde. Herudover kræves, at der er tale om områder med mindst 1.000 beboere.

De 5 kriterier er:

– Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
– Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
– Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
– Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
– Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.