28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Tirsdag aften klokken 20.47 blev flere politipatruljer sendt til Møllevej i Holstrup ved Jyderup, efter en anmeldelse om et indbrud i en villa.

En mand var set løbe fra stedet og mens politiet var på vej Holmstrup fik de oplysninger om, at vidner havde forsøgt at standse en personbil, som den mistænkte formentlig kørte fra stedet i. En person var i forsøget på at standse bilen blevet snittet, men var sluppet uskadt fra hændelsen.

Det viste sig, at en mand, der blev beskrevet som mellemøstlig af udseende og med sort skæg, mistænktes for at have forsøgt opbrydning af havedøren, hvor der var flere opbrudsmærker. Tyven var blevet overrasket, da beboeren kom hjem, og tog flugten i en bil, der blev beskrevet som en sølvgrå personbil – muligt af mærket Peugeot. Bilen har skader på venstre sidespejl, efter at en gruppe på 6-8 personer forsøgte at hindre bilen i at køre fra gerningsstedet.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget i området i forbindelse med indbrudsforsøget. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.