Aftalen er faldet på plads: Christina K. Hansen bliver ny borgmester

Nu er de sidste brikker faldet på plads i konstitueringsforhandlingerne. Socialdemokraten Christina K. Hansen bliver ny borgmester og John Harpøth fra Dansk Folkeparti bliver viceborgmester.

Holbæk får dermed Danmarks yngste borgmester.

Den 24-årige Christina K. Hansen har siddet i byrådet siden hun blev valgt ind i 2013.

Bag konstitueringsaftalen står Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Partierne bag aftalen ønsker at forhandle en bredere politisk aftale med andre partier. Den proces går nu i gang.

Skriv et svar