28. marts 2024

En katteinspektør har mange opgaver foruden at indfange katte : Den største er at rådgive folk som er mere eller mindre ”plaget” af vilde katte, samt undersøge kattenes sundhedstilstand. Foto: Jesper von Staffeldt.

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Så fat det dog…. for katten

I 2009 valgte Holbæk kom. at spare den aftale væk, som de havde med Kattens Værn, som afhjalp problemet med de mange herreløse katte, med det resultat at antallet af dyrene eksploderede.

I 2016 blev Holbæk kom. nødt til at genoptage ordningen, efter et massivt pres fra politiker Ole Brockdorff, (som mig bekendt er den eneste politiker der nævner ordet dyrevelfærd i valgkampen), Holbæk Online, samt en hærskare af engagerede medborgere. Der blev ryddet op, og der kom styr på tingene.

En katteinspektør har mange opgaver foruden at indfange katte : Den største er at rådgive folk som er mere eller mindre ”plaget” af vilde katte, samt undersøge kattenes sundhedstilstand. Foto: Jesper von Staffeldt.

I 2017 traf Holb. kom. den ubegavede beslutning, at spare aftalen med Kattens Værn, med det resultat, at det kæmpe arbejde de blev foretaget i 2016, kan gå hen og blive totalt spildt arbejde. Nu kan man så starte forfra igen, idet katte formerer sig voldsomt.

Dyrenes Beskyttelse har registreret at hver 3 borger hælder til mandater, som tager dyrevelfærd seriøst. Økonomisk drejer det sig om mellem 30 – 50.000 kr. om året for kommunen, hvis bestanden skal holdes intakt.

Lad nu være med at prøve at bilde os ind, at der ikke er råd til det, når I ellers jonglerer med million beløb i budgetterne. Måske er der ikke helt styr på økonomien.

Det er nok snarere viljen det kniber med, og som skrevet står, ” hvor der er en vilje, er der en vej”. Det er tilsyneladende den gamle holdning, der slår igennem….

Nå…det er jo bare en kat. Der er bare det ved det, at der en halv million herreløse katte i Danmark, så det er ikke “bare”.

I gamle dage var der en elskelig morlil, næsten i hver by, som brugte de sparsomme penge hun havde, til at fordre de vilde katte. Og jeg har langt større respekt for en sådan indsats, end jeg har til de fleste politikeres. Man griner lidt af det, og håner det lidt. Men mange græsrodsbevægelser, der har været igennem tiderne, og som man også har grint af, har vist deres værd, og har vokset sig store og stærke. De har opnået store resultater. Her tænker på ANIMA, også en dyreværnsforening. De har formået at stoppe salget af pelsprodukter, hvor store verdensomspændende firmaer har tjent styrtende med penge. Millioner af dyr har således undgået en grusom skæbne. Økologi var også noget man regnede for en flippet grille. Men i dag foretrækker langt de fleste mennesker at købe økologiske varer. Miljøet er vi også blevet meget opmærksomme på o.s.v.

Det er ikke et ønske om at genoptage ordningen med Kattens Værn. DET ER ET KRAV FRA OS BORGERE.

Det er vores penge i forvalter, ikke jeres egne, og det er vores tarv, som I som politikere, skal varetage. DF har dyrevelfærd som mærkesag, og her i Holbæk er det John Harbøth, der er spidskandidat for DF, og samtidig formand for klima, og miljø udvalget. Der er vist noget, der ikke rigtigt er gået op for ham !!!

Jeg har adskillige gange korresponderet med Pia Kjærsgård fra DF, og har altid fået en nobel og respektfuld behandling. Hun er selv meget engageret i sagen.

Desværre ligger det lidt tungere i Holb.kom. Man skal nærmest sparke jer bagi, før I reagerer.

Hvis borgerne selv skal betale for indfangning af katte, er der tale om 1000 kr. pr.kat, og der er som regel mange flere end én. Det er der jo ingen der kan klare.

SÅ DERFOR PRØV NU AT FORSTÅ SAGENS ALVOR, OG HJÆLP OS BORGERE.

Nogle mennesker elsker katte, andre opfatter dem som en stor plage. Men fælles for os alle er dette :FAT DET DOG, OG GØR NOGET.

Med venlig hillsen forhendværende DF vælger

Merete Ruud Hansen
Brøndevej 43, Orø