19. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

På et tidspunkt mellem onsdag klokken 17.30 og torsdag klokken 6.30 blev der begået indbrud i Tandlægehuset på Banevej i Store Merløse.

Gerningsmanden har skaffet sig adgang til klinikken ved at bryde et vindue op ind til et behandlingsrum.

Skabe og skuffer i reception og kontor var blevet gennemrodet og døre og skabe var ligeledes åbnet i andre behandlingsrum.

Fra stedet er der stjålet en PH lampe og en hvid pengekasse af metal med kontanter.