Læserbrev: Investeringer med omtanke

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Investeringer med omtanke

I Enhedslisten tror vi på investeringer med omtanke.

For os kommer mennesker før mursten, derfor skal der investeres i anstændig kommunal velfærd, før der smides penge efter store prestigebyggerier. Man påbegynder jo heller ikke en stor tilbygning til huset derhjemme, hvis der ikke er råd til at brødføde familien og sikre denne de mest basale fornødenheder.
Derfor mener vi i Enhedslisten, at kernevelfærdsydelser i Holbæk Kommune skal være kendetegnet ved anstændighed, ordentlighed, værdighed og medmenneskelighed.

Af samme årsag bakker Enhedslisten op om solidaritet, fællesskab og velfærd, idet vi mener, at de to førstnævnte er sidstnævntes forudsætninger.

Hvis vi skal ændre på kommunens indtægtsgrundlag, som jo er skatteindtægter, er vi nødt til at fremstå som en kommune, det er attraktivt at flytte til.

Dette forudsætter, at kommunens institutioner kan tilbyde ordentlige og attraktive forhold, at infrastrukturen er i orden, samt at de rekreative områder ikke spoleres af massive mastodontbyggerier eller uhæmmet brug af giftige ukrudt bekæmpelsesmidler.

Derfor skal vi have investere i daginstitutioner, skoler, handicapinstitutioner og plejecentre, så vi kan levere en service, vi kan være bekendt.

Derfor skal vi værne om naturen, tænke i bæredygtighed og udbygge nettet af cykelstier i kommunen samt støtte den kollektive transport.

Hvis du mener det samme, skal du stemme på Enhedslisten.

René Strunch
Byrådskandidat (Enh)
Kløvermarksvej 8
4450 Jyderup

One thought on “Læserbrev: Investeringer med omtanke

Skriv et svar