Tuse tabte til tophold

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Tuse IF fik lørdag besøg af topholdet i Sjællandsseriens pulje 1 BSF i efterårets sidste kamp.

BSVs Mads Randrup bragte gæsterne foran 0-1 efter seks minutters spil. Tuses Christian Nielsen udlignede fire minutter senere til 1-1.

Det blev ikke til flere mål inden pausen.

Efter pausen kom gæsterne igen hurtigt foran, da Emil Tidemand sendte bolden i Tuse-målet til 1-2.

Med 20 minutter tilbage af kampen scorede Daniel Stubberup kampens sidste mål og bragte dermed BSV foran 1-3, hvilket også blev slutresultatet.

Med lørdagens resultat ligger Tuse IF nu på 8. pladsen i pulje 1 med 14 point i den samlede stilling.

Næste kamp skal først spilles den 31. marts næste år og det bliver på udebane mod Glostrup.

Det var i øvrigt Daniel Skov Nielsens 200 kamps jubilæum og han blev fejret med blomster.

Skriv et svar