18. april 2024

Foto: Politi.dk

Ved at liste en rude ud i et vindue i soveværelset lykkedes det en indbrudstyv at komme ind i et hus på Åmosevej i Skellingsted ved Mørkøv.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem tirsdag kl. 13.00 og onsdag kl. 10.55 og der er, ifølge politiet, spor efter værktøj ved det aflistede vindue.

Tyven har været rundt i samtlige rum, hvor skabe og skuffer var gennemrodede og efterladt åbne.

Fra stedet er der stjålet smykker, inden tyven har forladt huset samme vej, som vedkommende kom ind.