Politiet: Ingen tvivl om 88-årig forhindrede tyveri

Det var formentlig en tricktyv, som onsdag eftermiddag var på spil hjemme hos en 88-årig mand på Borchsvej i Holbæk.

Klokken 13.40 kom en fremmed mand ind i den 88-åriges lejlighed, hvor han i første omgang sagde, at han skulle undersøge telefonen. Senere ville han undersøge en håndvask.

Den 88-årig mandlige beboer fattede uråd og råbte op, hvorefter manden forsvandt. Den 88-årige havde bemærket, at der stod en anden mand uden for døren.

Begge mænd beskrives som værende mørke i huden, men derudover er der intet signalement.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi er man ikke i tvivl om, at den 88-årige mand har forhindret et tyveri ved at råbe op.

Skriv et svar