Donation til Holbæk B&I’s Kids Zone

Foto: Rolf Larsen
I Holbæk B&I vil man gerne have flere børn til at komme og se 1. holdets kampe på Holbæk Stadion. Derfor har man oprettet Kids zone – et særligt afsnit for børn og unge bag tribunen.

– Børnene har taget godt imod initiativet. Det har været med til at skabe liv til førsteholdets kampe. Arrangementet har været muligt, fordi vi har lånt udstyret hos Holbæk-virksomheden Letlej.dk. Men det har været lidt besværligt og tidskrævende, at vi hver gang skulle hente udstyret, samle og sætte op, pille ned igen og bringe det tilbage, siger bestyrelsesmedlem i Holbæk B&I og initiativtager til Kids Zone, Katrine Linneboe til klubbens hjemmeside.

Nu har klubben så søgt og fået en donation på 32.000 kroner fra Spar Nord Fonden til indkøb af hoppeborg og andet udstyr til Kids zone.

– Det er nemmere, når udstyret er klubbens ejendom. Men jeg synes også, det sender et signal om, at HB&I virkelig ønsker at inddrage også børn og unge i klublivet, siger Katrine Linneboe, der også fortæller, at klubben U13-årgang fremover skal hjælpe med driften af Kids Zone.

Skriv et svar