29. marts 2024

Foto: Alex Christensen

Foto: Alex Christensen

Torsdag tog Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, borgmester Søren Kjærsgaard og elever fra fra Skovvejens Skole i Nr. Jernløse det første spadestik til 2. etape af Kalundborgmotorvejen.

Den kommende etape af Kalundborgmotorvejen er på 6 km og skal erstatte et stykke af den nuværende Skovvejen fra Kvanløse til Dramstrup, der i dag blot er en tosporet landevej på dele af strækningen. For de over 15.000 daglige bilister, vil det blive både nemmere og sikrere at komme frem, når motorvejen åbner i 2019.

– Med den nye firesporede motorvej får vi rykket byerne på strækningen og virksomhederne i regionen tættere sammen. Det betyder bedre muligheder for vækst og en markant sikrere tur mellem arbejde og hjem for de mange tusinde mennesker, der hver dag pendler på strækningen, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det nye stykke motorvej løber syd om Regstrup fra Kvanløse til Dramstrup. Projektet, der samlet set er budgetteret til at koste ca. 430 mio. kr., omfatter en udbygning af den eksisterende motortrafikvej Skovvejen til motorvej og en ny motorvej syd om Regstrup.

Den nye etape ventes at åbne for trafik i slutningen af 2019.

This slideshow requires JavaScript.