20. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 41-årig mand fra Holbæk blev kort efter klokken 22 i går anholdt og sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af narkotika.

Manden blev standset på Skovvejen ved Mørkøv. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det ikke var første gang, at han blev standset uden kørekort, så politiet valgte at beslaglægge bilen med henblik på konfiskation.