28. marts 2024

Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Et sørgeligt syn

Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen

I forbindelse med det kommende kommunalvalg den 21. november skal der også foretages valg til Holbæk kommunes Ældreråd. Rådet er lovpligtigt i henhold til folketingets beslutning og skal etableres efter reglerne i §§ 30-32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Som optakt til det kommende valg har det siddende ældreråd indkaldt alle borgere over 60 år til orienteringsmøder rundt om i kommunen. Her fortæller medlemmer af ældrerådet om betydningen af rådets arbejde, om dets samarbejde med de kommunale myndigheder, der efter rådets opfattelse er glimrende og positivt, også i den nuværende økonomiske situation.

Til mødet på Elisabeth center for nogle dage siden mødte 11 borgere, og til mødet i går på Stenhusbakken
var vi fem, der lyttede til rådets arbejde og hvordan opstilling og valget skal foregå.

Der var dækket og til 40-50 personer, men vi var altså to par og en enlig borger.

Et sørgeligt syn der giver stof til eftertanke.

En manglende interesse, sørgeligt, for det vigtige arbejde, og den megen tid rådet gennem en hel valgperiode (fire år) bruger, til gavn for den voksne befolkning over 60 år. Man må håbe deltagelsen bliver noget større når vi skal til valg den 21. november.

Venlig hilsen

Inga og Søren Wolstrup
4300 Holbæk