29. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Arkivfoto: Republica / Pixabay

Sparebøsse, gavekort, smykker og designerstole var blandt de ting som blev stjålet, da ukendte gerningsmænd brød ind i et hus på Skyhøj i Holbæk.

Indbruddet skete på et tidspunkt mellem fredag kl. 11 og mandag klokken 13.

Et vindue på ca. 50×50 cm var blevet aflistet i husets østvendte gavl og tyvene havde derefter bevæget sig rundt i hele huset, hvor møblementet var gennemrodet og indholdet af skabe og skuffer lå spredt ud på gulvet.

Fra stedet blev der bl..a stjålet smykker af guld, sølv, rav og perler, bilnøgle, en bærbar computer, en værdiboks, som var fastboltet, et musikanlæg af mærket Bose, to Arne Jakobsen 7’er stole, en sparebøsse fra Georg Jensen, en Kay Boyesen Fuglefigur, to pas, gavekort til hotelophold, middag og biograftur, kontanter – både danske og i udenlandsk valuta og et Mastercard.