28. marts 2024

Alle børn kender Søren og Marie fra sangen Mariehønen Evigglad. Nu kan de opleves på Teatret Fair Play. PRfoto: Teatret Fair Play

Alle børn kender Søren og Marie fra sangen Mariehønen Evigglad. Nu kan de opleves på Teatret Fair Play. PRfoto: Teatret Fair Play

Halfdan Rasmussens populære børnesang Mariehønen Evigglad er inspirationskilden til forestillingen af samme navn, som snart har premiere på Teatret Fair Play i Holbæk.

Alle kender Marie. Hun er glad. Evigglad. Bare ikke når det regner! Ingen har ly til Marie, som får våde kolde tæer. Undtagen Søren selvfølgelig. Men han er så slimet og sneglesnasket…

I forestillingen bliver historien i den elskede børnesang udvidet, så Marie på sin tur i skoven hilser på flere forskellige dyr, også Søren Snegl. Søren vil meget gerne have besøg af Marie, men hun synes til at starte med, at han er ulækker og slimet. Trods deres forskelligheder, bliver de selvfølgelig gode venner til sidst.

Forestillingen, der er produceret i i samarbejde med Teatret st. tv. har premiere torsdag d. 7. og fredag d. 8. september. Og den er allerede så efterspurgt, at der er åbnet op for en ekstra familieforestilling lørdag d. 9. september, så forestillingen spiller både kl. 10 og kl. 11. Mandag d. 11. og torsdag d. 14. september spilles for institutioner og andre interesserede.

Forestillingen spiller for alle fra 2 år og op.

Info:
Spilletider:
Torsdag d. 7. sept. kl. 17.00 – PREMIERE
Fredag d. 8. sept. kl. 17.00 – PREMIERE
Lørdag d. 9. sept. kl. 10.00 + 11.00
Mandag d. 11. sept. kl. 9.30 + 10.45 + 12.00
Torsdag d. 14. sept. kl. 9.30
Sted: Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Billetter til forestillingerne på Teatret Fair Play koster fra 40-125 kr. og købes via www.fairplay.dk.