18. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

I går søndag, kl. 12.30 gav færdselspolitiets måleudstyr voldsomt udslag, da man målte en varebil på Skovvejen ved Nr. Jernløse.

Den højst tilladte hastighed på stedet er 90 km/t – men det syntes en 25-årig mand fra Skibby tilsyneladende ikke var hurtigt nok, for han blev, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, målt til at køre mindst 152 km/t.

Den 25-årige bilist blev sigtet dels for hastighedsovertrædelsen, dels for kørsel uden førerret, fordi han aldrig havde erhvervet sig et kørekort. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.