Indbrudstyve løb med tablet og guldarmbånd

Arkivfoto: Republica / Pixabay
På et tidspunkt mellem onsdag formiddag og torsdag aften blev der begået indbrud i et hus på Agervænget i Regstrup.

Et stuevindue var blevet brudt op og tyven har herefter været rundt i stuen, soveværelse og kontoret, hvor skabe og skuffer var blevet efterladt åbne og indholdet spred ud på gulvet.

Tyven menes at have forladt huset via en terrassedør.

Fra stedet var der stjålet en tablet af mærket Lenovo.

Stjal guldarmbånd
Også et hus på Poppelgården i Holbæk har været udsat for indbrud. Indbruddet blev anmeldt torsdag middag, men selve indbruddet kan være sket så tidligt som den 27. juli. En rude i en havedør var blevet knust og derefter har tyven kunne række ind og åbne døren indefra. Skuffer og skabe i hele huset var blevet åbnet og tyven havde rodet godt og grundigt, så ting lå ud over det hele.

Fra stedet er der stjålet et guldarmbånd.

Skriv et svar