28. marts 2024

Malte Sjørslev. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Malte Sjørslev. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I var lørdag på besøg hos Fredensborg BI i 2. runde af Damarksserien.

Hjemmeholdets Nicklas Stellfeld Skou sørgede for kampens første mål, da han efter fire minutters spil sendt bolden i HBI’s mål.

Fem minutter efter udlignede Jesper Friis Halling til 1-1 for Holbækkerne. Og så kom der gang i målscoringerne. Mikkel Jensen gjorde det til 1-2 i 18. minut og blot tre minutter efter var det igen Jesper Friis Halling, som scorede, da han gjorde det til 1-3. Og mindsandten om han ikke også gjorde det til 1-4 efter uderligere et kvarts spil.

Det lykkedes Fredensborgs Nicolai Wisborg Andersen at pynte lidt på målscoren, da han med seks minutter tilbage af første halvleg reducerede til 2-4.

Knap var 2. havleg fløjtet igang, før Holbæk igen var i offensiven og Malte Sjørslev gjorde det til 2-5.

Fredensborg forsøgte sig offensivt, men Holbæk holdt fast i resten af kampen og lukkede den effektivt med en scoring til 2-6 med få minutter tilbage.