28. marts 2024

Chris Anker Sørensen kommer til Holbæk. Arkivfoto: Petit Brun <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/deed.en">(CC BY-SA 2.0)</a>

Chris Anker Sørensen kommer til Holbæk.
Arkivfoto: Petit Brun (CC BY-SA 2.0)

Der er lagt op til cykelfest i den kommende weekend i Holbæks gader. Her afvikles nemlig både det internationale Gran Fondo Denmark samt en afdeling af Danmarks Cykle Union PostNord Cup.

Til sidstnævnte kommer Riwal Platform teamet i super stærk opstilling. Dette omfatter blandt andre den tidligere Tour de France profil, etapevinder i blandt andet Giro d’Italia og Critérium Dauphine samt danske mester fra 2015, Chris Anker Sørensen.

Desuden stiller Riwal Platform med stortalenterne Andreas Stokbro og Andreas Kron, baneprofil Jesper Mørkøv plus Jonas Aaen, Jonas Gregaard, Patrick Clausen, Stefan Djurhuus, Tobias Mørch Kongstad plus EM-deltagerne Nicolai Brøchner.

PostNord Cup afdelingen søndag i Holbæk er årets tredje i rækken og afvikles altså i forbindelse med Gran Fondo Denmark, der er årets sidste kvalifikationsløb i til Gran Fondo World Championsship i Frankrig. I Gran Fondo Denmark deltager ryttere fra 21 forskellige nationer.