29. marts 2024

Lone Smidt Nielsen (tv) og Susanne Augustesen (th) da de tidligere i år blev hædret ved Dansk Fodbold Award. Foto: ©Anders Kjærbye - dbufoto.dk


Lone Smidt Nielsen (tv) og Susanne Augustesen (th) da de tidligere i år blev hædret ved Dansk Fodbold Award. Foto: ©Anders Kjærbye – dbufoto.dk
Det danske kvindelandshold vandt sølv ved EM i fodbold – en stor præstation. Men de havde måske ikke fået den store opmærksomhed, hvis ikke det var for 15-årige ‘Søs’ fra Holbæk.

Tillykke Danmark, men aldrig tidligere har kvindefodbold fået så megen spalteplads i danske aviser og så megen sendetid på TV stationer efter holdets resultater i Holland, og det er da velfortjent.

Men der rejses også kritik af vore piger, de kan ikke spille fodbold som mænd, og ville aldrig kunne klare en kamp mod mænd. Hvem i himlens navn siger de skal det?

Kvinder og mænd løber jo ikke 100 meter mod hinanden, spiller ikke håndbold mod hinanden, ja jeg kunne blive ved med alle kendte sportsgrene. Så lad ikke denne sølvmedalje gå i glemmebogen som det skete for godt 40 år siden.

Medierne har glemt, at et kvindelandshold i 1971 drog til Mexico og vandt finalen om verdensmesterskabet mod Mexico, godt nok det uofficielle mesterskab.

Årene forud og specielt denne kamp i Mexico ændrede ikke alene det officielle fodbold Danmark, men en hel verdens holdning til kvindefodbold. Det har man da vist glemt.

Søs – på kun 15 år og verdensmester
Søs stod i den mørke spillertunnel på vej op på Estadio Azteca i New Mexico, hvor 110.000 larmende tilskuere ventede på finalen om det uofficielle verdensmesterskab mellem Mexico og Danmark, en ulige kamp mente alle, hvor hjemmeholdet Mexico var storfavoritter mod lille Danmark.

Søs, var kælenavnet på Susanne Augustesen, en 15-årig skoleelev fra Holbæk, der to timer senere, i triumf kunne løfte VM-pokalen højt til vejrs, efter en fortjent 3-0 sejr over Mexico.

Susanne blev dagens store helt, da hun scorede alle tre mål med venstrebenet og fik straks tilbud som professionel spiller i Italien, men ønskede at færdigøre sin skoletid.

DBU, Dansk Boldspils Union var ikke med, da unionen udtalte, at fodbold kun er for drenge og mænd, og at piger aldrig kommer indenfor DBU`s døre, men med sejren i Mexico fik piben en anden lyd. Allerede året efter vedtog DBU`s repræsentantskab, at optage kvindelige fodboldspillere som medlemmer af DBU, og det europæiske fodboldforbund UEFA gjorde ligeså. Hjemme i Danmark blev det til pandekager på Københavns Rådhus, men VM-titlen står ikke DBU`s historiebøger.

Susanne vendte tilbage til Sdr. Skole i Holbæk, blev modtaget af borgmester Arnold Sørensen, men da hun tre år senere fik sin realeksamen og fyldte 18 år, blev der efter aftale med mor og far, skrevet kontrakt med den kendte klub Bologna i Italien, og det blev starten til en lang og mindeværdig karriere som professionel spiller.

Det blev til med 8 italienske mesterskaber, to pokalmeterskaber og en målscore på over 500. Susanne spillede som professionel i støvlelandet i 21 år, i otte forskellige klubber, det har ingen anden dansk fodboldspiller opnåret, og kommer aldrig til det.

I sin lange karriere blev Søs ikke en eneste gang hentet hjem til det danske kvindelandshold, hvilket var en stor skuffelse, men i år er Susanne blevet hædret med optagelse i fodboldens Hall of Fame, den fornemmeste udmærkelse hos DBU.

Susannes tre mål på Stadio Azteca i Mexico, ændrede ikke alene DBU`s holdning til kvindefodbold, hele den internationale fodboldverden overgav sig til kvinderne.

Så glem ikke hvem der historisk set ændrede en hel verdens holdning til ”pigefodbold”.

Det gjorde Susanne fra Holbæk.

Gæsteskribent: Søren Wolstrup