Tasker stjålet på Jernbanehotellet

Foto: Rigspolitiet.

En 38-årig mand fra Orø er blevet sigtet for tyveri efter en 62-årig kvinde fra Holbæk torsdag aften fik stjålet sin taske.

Kvinden opholdt sig på Jernbanehotellet i Holbæk, da hun fik stjålet sin taske, som bl.a. indeholdt et betalingskort. Da hun ville spærre kortet, kunne banken oplyse, at det netop var blevet brugt på en nærliggende værtshus.

På dette værtshus kunne personalet oplyse, at en navngiven mand havde brugt det, men var gået fra stedet. Sammen med nogle bekendte ledte den 62-årige og politiet efter manden, der blev fundet i Bysøstræde i besiddelse af tyvekosterne. Der var tale om en 38-årig mand fra Orø, som blev sigtet for tyveri af tasken.

I aftens løb blev der begået endnu et tyveri af en taske fra samme hotel, og politiet vil undersøge, om den sigtede også kan mistænkes for dette tyveri.

Skriv et svar