20. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 87-årig beboer på Samsøvej fik mandag eftermiddag besøg af en uærlig gæst.

klokken 15.00 henvendte en kvinde sig hos den 87-åriger i dennes lejlighed og fortalte, at hun kom fra boligselskabet, og at hun skulle undersøge, hvorvidt beboere skulle have nyt køkken.

Det lykkedes kvinden at stjæle 5-600 kr. fra en pung og stjæle en guldring og nogle øreringe.

Tricktyven beskrives som kvinde, dansk, 25-35 år, almindelig af bygning, sort hår, iført en bøllehat.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har en ide om, hvem kvinden kan være. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Politiet: Luk ikke nogen ind
Politiet advarer imod, at man lukker nogen ind i sin bolig under lignende påskud. Der kommer aldrig nogen og kigger på køkkener, aflæser vand eller el eller lignende uden, at man er adviseret om det i forvejen.

Midt- og Vestsjællands Politi råder til, at man i stedet siger til vedkommende, at de ikke kan komme ind, og ring i stedet til politiet på 114 og fortæl om hændelsen.