Havde ikke noget kørekort – så tog politiet bilen

Foto: Rigspolitiet.
En 39-årig mand fra Holbæk kan nu se frem til, at retten afgører om hans bil skal konfiskeres.

Kort før klokken 8 torsdag morgen standsede politiet en personbil på Asmindrupvej i Vipperød. Bag rattet sad den 39-årige, der ikke kunne fremvise et kørekort, da da han ikke havde generhvervet førerretten efter udløbet af en tidligere frakendelse i 2010.

Og da han inden for de seneste tre år flere gange tidligere var blevet afsløret i at køre bil alligevel, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation. Han vil blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagen og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.

Skriv et svar