19. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 33-årig mand fra St. Merløse var mandag formiddag involveret i et færdselsuheld i Karlslunde.

Uheldet skete kort før klokken 10 på Tåstrupvej, hvor tre personbiler kom kørende mod nord. En bil, der blev ført af en 44-årig kvinde fra Kastrup ramte græsrabatten og mistede herredømmet over bilen, der gled ned i rabatten.

Den bagfra kommende bil, der blev ført af en 20-årig mand fra Køge, ramte førstnævnte og endelig kørte en tredje bil op i den anden bil.

Den tredje bil blev ført af en 33-årig mand fra Store-Merløse.

Der skete, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, tilsyneladende kun materiel skade. Den 20-årige blev kørt til undersøgelse på sygehus.